Næste PopSalme-arrangement:
2020
AFLYST: 22. marts kl. 16.00: PopSalmer Trio forårskoncert på Husmandsstedet i Årslev
Vi kommer over hele landet. Skriv hvis I vil bare besøg med korworkshop eller koncert!
Vi har siden PopSalme-projektet startede i efteråret 2013 afholdt en række workshops, sangaftner og koncerter, hvor PopSalmerne er blevet opført til koncert og sunget som kor eller fællessang. Tilmeld dig Nyhedsbrev her i højre side, hvis du vil følge med i aktuelle datoer.
Deltagere og publikum sagde om afholdte workshops/ PopSalmer:
“Janne er et hit med b
ørn – så er det sagt – og når de mange mærkelige ord bliver oversat med en forklaring og fagter til – så giver teksterne pludselig mening. Selv drengene var med – deres skepsis forsvandt fuldstændig som de blev revet med – de kan jo godt lide at have en mening og et mål, blev fanget af indholdet og hele processen, og det er så fedt med drenge der synger! Er der noget Janne kan så er det at lave fængende melodier og ramme den stil vi alle kender, så sangene både er varierede men også hurtigt lært og dejlige at synge med på. Både børn og voksne nynner stadig videre på melodierne, og de gamle ord som “dølge”, “kvæld” og “vederkvæge” har nu fået en renæssance”. Christina, organist og børnekorleder
“Siden vi har lært Jannes popsalmer at kende, bliver der her i huset med stor begejstring sunget salmer. Børnene er vilde med de nye melodier og har i den grad taget dem til sig – og forældrene nyder det!” Svea, mor til tre.
“Selv tak for en inspirerende og hyggelig eftermiddag. Pigerne hyggede sig meget. Ja, Janne du formår, via dit billedsprog og dine fagter, at få børnene ind i det univers, du bevæger dig i når du fortolker salmerne. Dejligt at opleve. Jeg synes samtidigt, det er vigtigt at huske på, at oplevelsen ikke havde været den samme uden Rasmus bag klaveret. Han sad stille og roligt, og leverede fantastisk musik fra sit klaver”. Pia
“Hej Janne. Virkelig skøøøn, glædelig og livsbekræftende oplevelse for både store og små. Fantastisk energi og formidlings-evne du har. Vil meget gerne være med til at sprede det glade budskab, og vil helt sikkert reklamere for PopSalmer… CD og hæfte er allerede blevet skrevet på ønskesedlen, og sangene skal helt sikkert lyttes på YouTube” Christina
“Tak for en fantastisk eftermiddag i Svindinge Kirke. Dejligt at synge med så mange glade mennesker. Flot arrangeret” Inge
“Det var den skønneste dag og en meget smuk lystænding” Merete
“Det var en hyggelig dag og meget smuk og rørende lystænding” Louise
“Det var en fantastisk eftermiddag med en masse glade mennesker. Rigtig hyggeligt. Godt nytår til alle” Jette
“Tusinde tak for en dejlig og meget inspirerende eftermiddag/aften. Glæder mig allerede til næste gang” Mette
“Fantastisk aften. Stemningsfyldt og smuk, flotte toner og sange” Lone
Ønsker I at booke en koncert eller workshop med PopSalmerne? Så tøv ikke med at skrive til os: