Der sker noget særligt med os mennesker, når vi synger sammen. Vi kan mærke os selv – og vi kan mærke hinanden. Vi fornemmer det til jul i kirken, når vi skjult blandt de andre hundrede kirkegængere skråler med på julens kendte sange. Vi nyder til festlige lejligheder at slippe hæmningerne løs og synge til – og sjældent synger vi så højt, som med hinanden under armen til en fodbold- eller håndboldkamp. Så er det nemt at ‘sejle op af åen’.
Gennem de sidste 20 år har danskerne taget gospelkoret til sig, og enhver kirke med respekt for sig selv har i dag workshops, gospelgudstjenester eller sågar et ‘Oh Happy Day’-kor. De fleste bliver glade og energiske af den amerikanske gospel-stil, der er fri og festlig. Udfordringen ved gospelmusikken i Danmark i dag er, at den måske ikke stikker så dybt i os, fordi vi skal synge på engelsk, og fordi vi refererer til en kultur og historik, der ikke er vores egen. Det er ikke vores DNA, vi synger – og det kan føles kunstigt eller påtaget.
Netop derfor har de gamle danske salmetekster en visdom og en relevans for os – også i 2015! Det er vores historie. Det er vores nedarvede viden og kulturarv. En sand skat. Der risikerer at gå i glemmebogen, hvis den ikke jævnligt fornys, bruges, lever og synges.