2016 er flyvende, og nye og gamle PopSalmer flyver med! Selvom vi kun er en lille bid inde i året, har jeg allerede holdt syv PopSalme workshops! Skønne børn og voksne har sunget i vilden sky – hvilken fornøjelse! Et af de aktuelle hits lige nu er naturligvis Ingemanns tålmodige vintertekst “I sne står urt og busk i skjul”. Den har i sandhed været månedens PopSalme. Her et lille smugkig (beklager den bratte afslutning) fra generalprøven i går:

Ingemann skrev teksten til denne simple lille opmuntring som en en del af udgivelsen (med det mundrette navn…) “Huldre-gaverne eller Ole Navnløses levnedseventyr” fra 1831. I historien lader han sidst i bogen hovedpersonen Ole, der nu er blevet gammel, finde eksempler på digte han skrev i sin ungdom. Han smiler af sig selv og kalder med en nostalgisk tåre på kind digtene for smagløs sentimentalitet.
Noget tyder på at historiens Ole har skrevet digtet i en ungdoms utålmodig forelskelse. ‘Giv tid, giv tid’. Åh, det kender vi vist alle så godt… Kom nu, forår. Kom nu, kærlighed. Kom nu, forandring!
I dag er mange af os helt betagede af den simple og nærmest barnlige naive tone i Ingemanns digte – og for mig er “I sne står urt og busk i skjul” ingen undtagelse:
I sne står urt og busk i skjul, det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl på kvist ved frosne rude.
Giv tid! giv tid! – den nynner glad og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad, giv tid! – hver blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bli’r grønt, må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund, – hans skønhedsrige kommer.
Så enkelt kan det siges. Og så godt at blive mindet om. Alt godt kommer til den, der venter.
Hør min melodi til sangen her på Youtube.