Janne Wind:
Uddannet sanger og solist fra Rytmisk Musikkonservatorium, mangeårig korleder og workshopholder i både ind- og udland. Initiativtager til og hovedkomponist bag PopSalmer 1 & 2 samt arrangør på JulePopSalmer Korbogen. Stifter af virksomheden ’OpenUp, sjælen synger’. Solist, kor og percussion på indspilning af sangene. Læs mere om Janne Wind her
Thomas Nikolajsen
Tenor og saxofonist i PopSalmertrioen. Medvirker på alle PopSalmer CD-udgivelser. Arbejder til daglig som afdelingsleder på Bernstorffsminde Efterskole og udøvende musiker ved siden af.
Anitta Soliz
Sopran i PopSalmertrioen. Det nyeste medlem i PopSalmeruniverset der med sin smukke kraftfulde stemme fuldender trioens lyd i et lækkert blend. Anitta har en bred musikalsk baggrund, der rangerer fra opera, klassisk kirkemusik og musical til growlende heavy-metal.
Lars Bruno Nielsen
Pianist og arrangør på alle klaverarrangementer til PopSalmer 2 med tekster af Grundtvig. Akkompagnerer projektet til større koncerter og workshops og er ligeledes pianist i gospelkoret SoulSingers i Odense.
Kathrine K. Andersen
Solist på PopSalmer dobbelt CD med tekster af Ingemann og JulePopSalmer, og medvirkende til de fleste PopSalmer koncerter og musikforedrag på vokal og kor. Læs mere om Kathrine på Grundtone.dk. Kathrine er ved siden af en flot sang-karriere politibetjent i det daglige.
Rasmus Kjærgaard
Pianist, bassist og sanger på Ingemann PopSalmerne. Rasmus er medkomponist på 7 numre på PopSalmer 1 og har ligeledes lavet klaverarrangementer på Ingemann-samlingen. Arbejder professionelt som musiker i en lang række sammenhænge, blandt andet som akkompagnatør til workshops, som jazz/diner-musiker, som korleder og kor/blæserarrangør. Læs mere her.