De sidste 3-4 år har vi haft stor succes med konceptet “PopSalmer: Musikforedrag & Fællessang”. Det kan skræddersys efter ønske, men har efterhånden fundet en grundform, der fungerer strålende til foreninger, menigheder, skolekredse, højskoler og kirker.
Med udgangspunkt i de gode historier om Ingemann og/eller Grundtvig, en blanding af nye og gamle melodier til salmeteksterne, krydret med fællessange salmer og/eller højskolesange på kendte melodier bliver publikum både oplyst og underholdt til en musikforedragsaften. Varighed typisk 5 kvarter. Eksempler på foredrag er:
1) Janne Wind som sangvært og akkompagnatør. Fokus på fællessang. En blanding af gamle og nye salmer og højskolesange efter aftale. Pris fra 2500 + transport.
2) Janne Wind, Anitta Soliz, Thomas Nikolajsen (PopSalmer Trioen). En blanding af optræden, fællessang og anekdoter. Fokus kan f.eks. være på Ingemann og eller Grundtvigs salmetekster. Pris fra 6500 + transport.
3) Foredrag: Ingemanns Aftensalmer v. valgmenighedspræst Malene Rask Aastrup, akkompagnement og sang v. Janne Wind. Pris: 4500 + transport.
4) Foredrag: Luther, reformationen og præstens studietur til Wittenberg v. Valgmenighedspræst Ina Balle Aagaard. Krydret med PopSalmer og fællessang v. Janne Wind. Pris: 4500 + transport
Klik her og hør “O Kristelighed” opført ved Musikforedrag på Ringe Bibliotek, november 2015.